Konsulent - e-mobilitet til Drivkraft Danmark
Incipia ApS
Konsulent - e-mobilitet til Drivkraft Danmark
Incipia ApS

Drivkraft Danmark søger initiativrig konsulent med interesse for e-mobilitet

Til en nyoprettet stilling søger vi en engageret og teknisk stærk konsulent, der vil være med til at styrke rammevilkårene for vores medlemmer og drive udviklingen af fremtidens infrastruktur til e-mobilitet.

Drivkraft Danmark er branche- og arbejdsgiverorganisation for landets brændstofleverandører og ladeoperatører. Vores medlemmer leverer omkring 40 procent af Danmarks energiforbrug og spiller en nøglerolle i at nå de nationale klimamål. Med to raffinaderier og over 2.200 tankstationer, ladestationer og truckanlæg over hele landet får vi den grønne omstilling helt ud til bilisterne og transporten.

Sekretariatet består i dag af 13 medarbejdere på Esplanaden i København, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe værdi for medlemmerne – og for samfundet.


Om jobbet

Som konsulent for e-mobilitet bliver du en central del af arbejdet med at fremme elektrificeringen af både let og tung transport. Du indgår i et selvledende team og samarbejder tæt med Chefkonsulenten for e-mobilitet om at udvikle og drive projekter, der understøtter medlemmernes forretning og fremmer elektrificeringen af transporten.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

• Rådgive og sparre med medlemmerne om faglige spørgsmål inden for e-mobilitet

• Omsætte tekniske og regulatoriske forhold om energisystemer og EU-regler til brugbar viden

• Sikre fremdrift og eksekvering i konkrete projekter

• Bidrage til Drivkraft Danmarks arbejde med interessevaretagelse og tværgående opgaver

• Oversætte komplekse sammenhænge mellem energisystemer, digitalisering og forretning til praktiske løsninger


Hvem er du?

Du har forståelse for – og gerne erfaring med – e-mobilitet, energisystemer eller grøn teknologi. Du trives i et miljø, hvor du kan tage initiativ, samarbejde bredt og bringe teknisk indsigt i spil. Du er analytisk, struktureret og får ting til at ske. Du kommunikerer klart og kan omsætte komplekse problemstillinger til konkrete løsninger, der giver mening for virksomhederne.


Vi tilbyder

Hos Drivkraft Danmark bliver du en del af et fagligt stærkt og ambitiøst miljø med kort vej fra idé til handling. Vi har en uformel omgangstone, et højt tempo og stor respekt for faglighed og samarbejde.

Vi tilbyder:

• Et dynamisk arbejdsmiljø med høj grad af selvstændighed og ansvar

• Stor indflydelse på planlægning af din arbejdsdag

• Faglige udviklingsmuligheder og indsigt i et af Danmarks mest spændende erhvervsområder

• Fleksible arbejdsforhold og gode ansættelsesvilkår


Interesseret?

INCIPIA varetager rekrutteringen. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jill Repp på 24 88 87 09.

Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV snarest muligt via linket https://incipia.recruitio.dk/selection/konsulent_e_mobilitet_til_drivkraft_danmark-7946?lang=da . Din ansøgning behandles naturligvis fortroligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!



Kort om INCIPIA - som håndterer denne rekrutteringsproces

Incipia er en specialiseret konsulentvirksomhed. Vores kunder er vidt forskellige. Men fælles for dem alle er, at de er fulde af menneskelige ressourcer, som det handler om at få til at agere, så at de skaber værdi i forretningen. Incipia's filosofi bygger på hovedområderne; Rekruttering, Assessment samt HR Konsulentydelser. I alle opgaver tager vi udgangspunkt i din virksomhed og tænker i helheder. For mere information besøg venligst www.incipia.dk

Short info about INCIPIA - the recruitment partner for this recruitment process

Incipia is a specialised consultancy with many different types of clients. However, they all have in common that they are full of people that need to add value to the business. Incipia's philosophy is based on our main services; Recruitment, Assessment and HR Consultancy Services. Across our assignments, our starting point is your business and a hollistic approach. For more information, please visit www.incipia.dk