Spillende træner med fokus på vækst, ledelse og relationer
Vil du stå i spidsen for at styrke et af markedets mest spændende premium brands?
Quooker søger en Salgschef til Norge, der både kan lede og inspirere et salgsteam - og samtidig selv være aktiv i markedet med egne kunder.
Som Salgschef får du det overordnede ansvar for Quookers salgsindsats i Norge. Du vil være både strateg og praktiker - en “spillende træner”, der skaber resultater gennem dit team og gennem egne kundeaktiviteter.
Ambitionsniveauet er en årlig vækststrategi på +20%, som du aktivt er med til at definere og eksekvere i praksis.
Rollen som Salgschef indebærer i samarbejde med Head of Sales for Norden - ansvaret for alle salgskanaler i Norge, herunder at være tæt sparringspartner med ledelsen, om blandt andet; vækst i eksisterende salgskanaler, nye salgskanaler, kundetilfredshed, ledelsesansvar og uddelegering af ansvar til teamet samt projekter i salg.
Som Salgschef er det blandt dine styrker at aktivere den eksisterende kærlighed til produktet, som forbrugerne værdsætter højt - og komme endnu bredere ud, som markedsleder.
Rollen omfatter ligeledes ”eget salg” – da vi ønsker en spillende træner, der naturligt involverer sig i salget på egen hånd, i form af sambesøg, egne kunder, kundeindsigt mm.
Kunderne favner fra køkkenbranchen og VVS-branchen. Salgschefen skal kunne agere strategisk sparringspartner for bygherrer, entreprenører og udviklere og sikre, at Quooker bliver det naturlige og foretrukne valg af armatur i projektsalget.
Hvad tilbyder Quooker dig
Vi tilbyder dig en nøgleposition som leder af vores ambitiøse salgsteam i Norge, hvor du får et spændende og udfordrende job. Du vil få rig mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt, blandt de dygtigste og mest erfarne folk i Norden indenfor segmentet.
Der er brug for en person, der kan udvikle sig i rollen og påtage sig et stort ansvar fra første dag i jobbet - og en rolle som du selv kan være med til at forme, og hvor du kan se resultaterne af din indsats. Du kan i øvrigt forvente at din leder giver plads til at udvikle og folde egne evner ud.
Kulturen er præget af høj medarbejdertilfredshed og -trivsel, en høj grad af diversitet, en flad organisation med korte beslutningsgange, samt en dynamisk og levende organisation - med stort kundefokus.
Arbejdsopgaver
Ansvar og opgaver vil primært, men ikke udtømmende, indeholde:
• Lede og udvikle salgsteamet i Norge
• Varetage et dedikeret distrikt med egne kunder indenfor VVS, køkken, projektmarked, erhverv, online og grossister
• Sikre optimal synlighed og udstilling af Quooker hos vores partnere
• Vedligeholde og udvikle stærke relationer på tværs af salgskanaler
• Deltage i events, messer og brancheaktiviteter
• Drive vækst gennem målrettede salgsindsatser og opsøgende salg
• Identificere og udvikle nye indsalgs-muligheder via strategiske samarbejdspartnere - fx facility management virksomheder eller kaffemaskine-leverandører
• Uddanne og træne samarbejdspartnere i Quookers produktportefølje
• Understøtte marketing- og kampagneaktiviteter i markedet
Hvem er du
• Du har erfaring med at lede et salgsteam - gerne kombineret med egen kundeportefølje
• Du er en stærk relations-skaber og vant til at arbejde med premium brands
• Du tænker strategisk, men trives også med at være hands-on
• Erfaring indenfor projektbyggeri eller lign. stilling indenfor VVS/køkken branchen er et stort plus
Herudover er du kendetegnet ved
• Tillidsskabende og inspirerende, men også ambitiøs
• Robust og resultatorienteret, herunder sulten på udfordringer
• Naturlig gennemslagskraft og en god menneskekender
• Struktureret og ordentlig, samt analytisk og datadrevet af natur
• Lyst til at hjælpe andre med at få succes (skabe resultater igennem andre)
• Udførende, eksekverende og ”vil skabe noget”
• Har overblik og kan motivere andre
Vi tilbyder
• En nøgleposition i et stærkt brand med høj vækst
• Muligheden for at kombinere ledelsesansvar med direkte salgsarbejde
• En kultur præget af engagement og udvikling
• Et engageret og inkluderende fællesskab, hvor der er plads til både forskellighed og godt kollegaskab
• En uformel tone og en positiv kultur, hvor vi prioriterer trivsel og samarbejde
• Gode arbejdsvilkår med velorganiserede processer og professionel support fra hovedkontoret i Danmark/Rødovre
• Løn efter kvalifikationer, pensionsordning og sundhedsforsikring
Spørgsmål og ansøgning
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Er du interesseret, så send os dit CV.
Rekrutteringsprocessen håndteres af INCIPIA. Send dit CV hurtigst muligt via linket, da vi holder samtaler løbende. Du er også velkommen til at kontakte Hasse Steenbuch hos INCIPIA på hasse@incipia.dk eller på telefon 4010 6280, hvis du har spørgsmål.
Om Quooker Skandinavien A/S
Quooker Skandinavien A/S er en selvstændig virksomhed, der har eneretten på distribution af Quooker i Skandinavien med et distributionsnet på over 1300 forhandlere. Vi er en fleksibel organisation med knap 100 medarbejdere, hvor der er højt til loftet og plads til at udfolde sit fulde potentiale.
Quooker er den markedsledende leverandør af kogende vandhaner og har over 200.000 enheder installeret i Danmark. 93% af adspurgte kunder ville aldrig undvære deres Quooker - efter at have prøvet og levet med produktet.
Hos Quooker Skandinavien A/S er medarbejdernes trivsel i fokus, og en god balance imellem arbejde og privatliv er essentielt for os. På vores kontor i Rødovre er der indrettet fitnesscenter, vi har en lækker frokostordning inklusive morgenmad om fredagen, massageordning og ikke mindst løbende sociale arrangementer.
Kort om INCIPIA - som håndterer denne rekrutteringsproces
Incipia er en specialiseret konsulentvirksomhed. Vores kunder er vidt forskellige. Men fælles for dem alle er, at de er fulde af menneskelige ressourcer, som det handler om at få til at agere, så at de skaber værdi i forretningen. Incipia's filosofi bygger på hovedområderne; Rekruttering, Assessment samt HR Konsulentydelser. I alle opgaver tager vi udgangspunkt i din virksomhed og tænker i helheder. For mere information besøg venligst www.incipia.dk
Short info about INCIPIA - the recruitment partner for this recruitment process
Incipia is a specialised consultancy with many different types of clients. However, they all have in common that they are full of people that need to add value to the business. Incipia's philosophy is based on our main services; Recruitment, Assessment and HR Consultancy Services. Across our assignments, our starting point is your business and a hollistic approach. For more information, please visit www.incipia.dk